Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Tværfaglig uddannelse skal ruste studerende til at løse fremtidens problemer

Tværfaglig uddannelse skal ruste studerende til at løse fremtidens problemer

Forskere fra Aalborg Universitet er gået sammen med europæiske kolleger om at skabe en ny kandidatuddannelse, der skal uddanne studerende til at arbejde sammen på tværs af fag og forskellige kulturer. Målet er, at de studerende skal blive bedre til at gøre nye opfindelser og løse komplicerede problemer gennem tværfaglighed.

Tekst: Susanne Togeby
Foto: Anna Kubel

Nøglen til at løse nogle af det 21. århundredes mere komplekse problemstillinger ligger i samarbejde på tværs af faggrænser. Og her mener en gruppe forskere på Aalborg Universitet, at de videregående uddannelser spiller en vigtig rolle. De kommende tre år vil de derfor sammen med kollegaer i tre europæiske lande udvikle en uddannelse, der har fokus på bæredygtighed, tværfaglighed og samarbejde, og som bygger bro mellem kunst og videnskab. Elizabeth Jochum, der er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi og leder af projektet, siger:

- Behovet for fantasi og kreativ tænkning i problemløsning har aldrig været større end i dag. De presserende problemer, som vores samfund står overfor, kræver innovative løsninger. Det opnår vi ved, at eksperter arbejder sammen på tværs af naturvidenskab, teknologi, kunst, design og kultur.  Der er meget få uddannelser i Danmark, der har tværfaglighed som fundament på trods af, at arbejdsgivere i høj grad efterspørger netop denne type kvalifikationer.

Fra frøers stamceller til selvhelende robotter

På den kommende uddannelse skal studerende og forskere lære at tale sammen og få et fælles sprog. Dette skal skabe grobund for at udvikle nye teknologier og opfinde metoder til at bruge eksisterende teknologi i retning af bæredygtige løsninger. I den forbindelse mener Elizabeth Jochum, at Aalborg Universitets projekt- og problembaserede læringsform er et åbenlyst perfekt match, fordi de studerende netop kommer til at samarbejde indbyrdes og med virksomheder udefra i løbet af uddannelsen. Et eksempel på en opfindelse, som netop er sket på baggrund af et sådant samarbejde mellem brancher, er xenobotter. Disse nye syntetiske organismer lavet af forskere fra Cornell University er den første type af levende robotter. De er under 1 mm store og skabt af stamceller fra frøer. De kan overleve i ugevis uden mad, og de kan hele sig selv, hvis de bliver skadet. Xenobotter anses for at have et kæmpe potentiale i fremtiden for eksempel inden for behandling af sygdomme eller indsamling af mikroplast.

- Nyheden om xenobotter kom ud i januar i år, og det er helt revolutionerende. Den slags idéer opstår ikke ud af ingenting. Hvis alle bliver i hver deres silo, sker den slag opfindelser aldrig. Det er derfor, vi skal lære de studerende at bygge broer til andre brancher, siger Elizabeth Jochum og peger på, at den humanistiske dimension i den forbindelse spiller en essentiel rolle

- Det er vigtigt, at kunsten og humaniora får en ligevægtig plads. Man taler meget om efterspørgslen på STEM-fagligheder, altså kandidater med viden inden for de naturvidenskabelige og tekniske områder. Vores mål er STEAM, hvor A står for art, altså kunst. Vi har brug for at inddrage den menneskelige vinkel. Ingeniører overvejer typisk ikke mennesker i deres design før meget sent, men med den humanistiske vinkel kan vi sikre os, at der tages højde for menneskelige faktorer meget tidligere.

Fakta:

Projektet, Artificial Biology, Robotics and Art (ABRA), er støttet af Erasmus+ Strategic Partnership med 2.4 million kr.

Projektet ledes i et samarbejde mellem Research Laboratory for Art and Technology og Human-Robot Interaction Lab på Aalborg Universitet.

Deltagere fra Aalborg Universitet:

Projektleder Lektor Elizabeth Jochum (Institut for Kommunikation og Psykologi/HUM)
Adjunkt Anca Simona Horvath (Institut for Kommunikation og Psykologi/HUM)
Adjungeret professor Palle Dahlstedt (Institut for Kommunikation og Psykologi /HUM)
Lektor Markus Löchtefeld (Institut for Arkitektur og Medieteknologi /TECH)
Professor MSO Matthias Rehm (Institut for Arkitektur og Medieteknologi /TECH)
Lektor Timothy Merritt (Institut for Datalogi /TECH)
Lektor Dimitris Chrysostomou (Institut for Materialer og Produktion /ENG)

Øvrige partnere:

Center for Integrative Biology CIBIO, University of Trento, Italien
Aalto University, Finland
Institute of Advanced Design Studies, Ungarn

For yderligere information kontakt

Elizabeth Jochum på tlf.: 99 40 73 90  eller på e-mail: jochum@hum.aau.dk

Casehistorier

Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | ssh@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420595