Det Humanistiske Fakultet

Klar kommunikation kan få flere til at vælge bæredygtig offentlig transport

Klar kommunikation kan få flere til at vælge bæredygtig offentlig transport

Et nyt forskningsprojekt, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, skal undersøge, hvordan udbydere af kollektiv trafik sikrer, at passagerer ikke fravælger tog og bus af frygt for at blive smittet med COVID-19 eller andre sygdomme. Den udvikling kan nemlig påvirke den bæredygtige omstilling af transportsektoren.

Da corona-pandemien i det tidlige forår 2020 bed sig fast i Danmark, blev der bedre plads i tog og bus. Mange passagerer fravalgte den offentlige transport af bekymring for at blive smittet, og måneder senere kniber det fortsat med at udnytte kapaciteten – mens vejene sander til. Et forskningsprojekt på AAU’s Institut for Kultur og Læring skal nu bidrage til at ændre den udvikling. Coronaens tilbageslag for den offentlige trafik er nemlig også et tilbageslag for den nødvendige grønne omstilling – en omstilling, hvor elbiler nok kan løse nogle problemer med CO2-udslip, men ikke hjælper på problemet med overfyldte veje; en elbil fylder lige så meget som en benzinbil. Under overskriften  ”How do train passengers travel together appropriately?” går lektor Laura Bang Lindegaard derfor i det nye år i gang med at undersøge dels, hvordan Nordjyllands Trafikselskab (NT) informerer sine passagerer om ”passende” opførsel og dels, hvordan samme passagerer i praksis reagerer på den information, de får.

- Vi vil generere viden, der kan bruges som udgangspunkt for anvisninger, så folk ikke fravælger offentlig transport af bekymring for smitte, forklarer Laura Bang Lindegaard.

Bilen kommer altid først

Gennem en årrække har hun forsket i hverdagstransport og bilisme – ikke mindst drevet af den erkendelse, at personbilen er så indlejret i de fleste danskeres livsform, at den altid kommer først, når vi tænker transportpolitik.

- Om det så gælder elløbehjul, så har bekymringen hos mange især været, om de var utilregnelige for bilisterne, siger hun, og fortsætter:

- Bilen er altid udgangspunktet, men jeg fornemmer alligevel, at bevidstheden begynder at ændre sig. Flere tænker grønt og vil gerne ændre deres praksis, de undskylder lidt, at de kører så meget bil.

Ideen til det nye, treårige forskningsprojekt, som Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget 2,8 millioner kroner til, materialiserede sig under forårets corona-restriktioner. Som så mange andre arbejdede Laura Bang Lindegaard hjemmefra, men med bopæl i Odense og arbejdsplads i Aalborg var hun vant til ofte at rejse med tog:

- Jeg syntes, at corona var uhyggelig, og jeg tænkte, at jeg aldrig ville tage med toget mere.


Undersøgelse foregår i samarbejde med NT

Langsomt ændrede Laura Bang Lindegaards indstilling sig dog. I dag føler hun sig tryg i toget med mundbind og afspritning, og undervejs formede det nye projekt sig:

- Bekymringen for at blive smittet i offentlige transportmidler opstod ikke med coronaen – og den forsvinder næppe heller med coronaen; de næsten årlige epidemier af influenza slipper vi ikke for i al forudsigelig fremtid. Corona har blot forstærket en velkendt usikkerhed.

Det giver derfor god mening at undersøge praksis i den offentlige transport. Forskningsprojektet vil i den forbindelse foregå på strækningen mellem Hjørring og Aalborg, som Nordjyske Jernbaner driver for NT.

- Den egner sig godt til undersøgelser, fordi tog og bil udgør reelle alternativer til hinanden for en meget stor del af trafikanterne, siger Laura Bang Lindegaard, som ikke tøver med at rose NT og jernbaneselskabet for deres hurtige og positive tilsagn.



Fokus på, hvordan anvisninger får størst mulig gennemslagskraft

Som led i det nye forskningsprojekt skal Laura Bang Lindegaard sammen med en kollega undersøge flere trin i den information, der skal gøre passagerer – og mulige kommende passagerer – trygge ved at vælge den bæredygtige offentlige transport frem for personbilen.


- Vi vil interviewe passagerer, både enkeltvis og i fokusgrupper. Hvordan opfatter de selv ”passende” opførsel, og hvordan opfører de sig i praksis? Vi undersøger deres bekymringer og adfærd i forhold til smitte, forklarer hun.

Foruden interviews omfatter forskningsprojektet også videooptagelser fra toget, og så vil forskerne også se på de anvisninger, passagerne får. Hvordan kommunikerer NT på tryk, digitalt og personligt - hvad er budskabet fra togførere og hvordan bliver det leveret? Samtidig kigger projektet på trinet inden: Hvilken information får NT (og andre trafikselskaber) fra nationale myndigheder, og hvordan bliver den information omsat i kommunikation til passagererne?  Betydningen af den del dæmrede i foråret for Laura Bang Lindegaard.

- Det kom bag på mig i starten af corona-pandemien, at langt fra alting var skal eller skal ikke. Der er forskel på anbefalinger og påbud – og begge dele fortolkes forskelligt af både enkeltpersoner og myndigheder. Den personlige fortolkning forsvinder næppe, men forskningsprojektet kan gøre det mere klart, hvordan anvisninger bliver modtaget, og hvordan de skal udformes for at få størst mulig gennemslagskraft: Mere strømlinet, ensartet og klar kommunikation kan formentlig mindske bekymringerne og styrke den bæredygtige offentlige transport. Mange har jo allerede ændret praksis, for eksempel bliver flere hjemme, når de er forkølede, siger Laura Bang Lindegaard.
 

Fakta:

- Det nye forskningsprojekt ”How do train passengers travel together appropriately?” er støttet med 2,8 mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond
- Projektet løber fra 2021-2024          
- Laura Bang Lindegaard fra Institut for Kultur og Læring står i spidsen for projektet, og derudover tilknyttes en postdoc
 

For yderligere information kontakt:

Laura Bang Lindegaard på tlf.: 26 27 74 31 eller på e-mail: laura@hum.aau.dk

 

Casehistorier

Det Humanistiske Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | hum@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420595