Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Hvordan er OECD blevet en global autoritet inden for uddannelsesområdet?

Hvordan er OECD blevet en global autoritet inden for uddannelsesområdet?

Hvert tredje år trækker OECD’s sammenligninger af skoleelevers kompetencer overskrifter i de danske medier. Men hvorfor har OECD fået denne dominerende rolle inden for uddannelsesområdet? Det har professor mso Christian Ydesen fra Institut for Kultur og Læring fokus på i et netop afsluttet forskningsprojekt.

De sidste tre år har professor mso Christian Ydesen fra Institut for Kultur og Læring stået i spidsen for et stort projekt om baggrunden for, hvorfor OECD (Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) gennem mange år har siddet tungt på den globale definition af god uddannelse, og hvilke kompetencer der er vigtige i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Projektet begyndte i OECD’s arkiver i Paris, men Christian Ydesen har sammen med ph.d.-studerende Trine Juul Reder og videnskabelig assistent Frederik Forrai Ørskov undersøgt forhold i USA, Australien, Kina og Danmark. Tilgangen har været at lave en undersøgelse af de historiske forhold og se på, hvordan de har været med til at forme vores uddannelsessystem i dag.
- Den historiske analyse viser, at USA spillede en helt afgørende rolle. Tilbage i 1980'erne truede USA med at trække sin økonomiske støtte til OECD, hvis ikke organisationen udviklede nogle globale indikatorer, der ville gøre det muligt at sammenligne uddannelsessystemer. Baggrunden for det krav var, at amerikanerne frygtede, at de ville tabe den kolde krig, hvis ikke der skete noget i forhold til uddannelsessystemet. På den måde blev uddannelse et meget centralt begreb i den kolde krig, forklarer Christian Ydesen.

Flere aktører kæmper om indflydelse

Siden har nye tiltag og visioner i OECD præget uddannelsesområdet i en række lande – også i Danmark. I den database, forskerne har opbygget i forbindelse med forskningsprojektet, er det således muligt at se, hvordan embedsmænd i Undervisningsministeriet gennem tiden har taget imod og forholdt sig til initiativerne fra OECD.
- Det er bemærkelsesværdigt, at nutidens tænkning omkring uddannelse i så høj grad er forankret i tankemønstre, der blev etableret under den kolde krig. Samtidig er det væsentligt at pointere, at uddannelsespolitik i verden er blevet rundet af langt flere aktører end tidligere. Disse aktører – som internationale organisationer, private virksomheder, velgørende fonde og interesseorganisationer – blander sig med de mere traditionelle aktører som myndigheder på forskellige niveauer samt faglige organisationer. COVID-19 pandemien har i høj grad forstærket denne kompleksitet. I dette krydsfelt foregår der en række kampe om at opnå indflydelse eller at forblive en relevant aktør. OECD er ingen undtagelse. Sammenligningerne i PISA-programmet er under konstant udvikling og rummer nu underprogrammer, som er målrettet lærere, skoleer, udviklingslande og førskolebørn. Men et langt stykke hen ad vejen er tankegangen den samme: Uddannelses rolle er at levere de rette kompetencer til et globaliseret arbejdsmarked, og et løft i uddannelsesresultater vil kunne omsættes til øget økonomisk vækst og konkurrencekraft. Denne sammenhæng er dog højst tvivlsom, men synes at blive fastholdt af staternes frygt for at blive sejlet agterud. Der er dog også andre tankgange i spil som f.eks. UNESCO’s bæredygtighedsmål, der handler om at sætte mål for en inkluderende kvalitetsuddannelse til alle, siger Christian Ydesen.

For yderligere information kontakt:

Christian Ydesen på tlf.: 2972 4481 eller på e-mail: cyd@hum.aau.dk

Læs bogen "The OECD’s Historical Rise in Education" om det aktuelle forskningsprojekt

Læs også baggrundsrapporten om et nyt projekt om test og inklusion

Casehistorier

Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | ssh@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420595