Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet

Forskere udvikler robotters sociale evner

Forskere udvikler robotters sociale evner

Som led i et nyt forskningsprojekt er forskere fra Aalborg Universitet med hjælp fra personer med psykiske lidelser som angst, stress eller depression i gang med at udvikle robotters sociale evner.

Forskning har vist, at mennesker med stress, angst eller depression får det bedre, når de deltager i kunstneriske eller kulturelle aktiviteter. Dette er blandt andet dokumenteret gennem Aalborg Kommunes program, Kulturvitaminer, der er et kursus med fokus på kulturoplevelser som musik, teater, litteratur og kunst. Spørgsmålet er, om den samme gruppe af mennesker kan få det bedre af at deltage i tegneaktiviteter sammen med en robot? Det undersøger lektor Elizabeth Jochum fra Institut for Kommunikation og Psykologi nu sammen med andre forskere fra Aalborg Universitet i forskningsprojektet HEART (Health, Engineering, Arts, Robots & Technology), der gennemføres i samarbejde med Nordjysk Center for Kultur og Sundhed (NOCKS).

- Man kan ikke kurere mentale problemer med robotter. Vi har altså ikke forsøgt at bevise, at mennesker bliver bedre af at arbejde med robotter - det er programmer som Kulturvitaminer, der gør det. Men robotter kan sætte gang i nye måder at lave kunst, og de kan være med til at understøtte samvær, samarbejde og kreativitet. Og de er geniale konversationsstartere, siger Elizabeth Jochum, der er forsker med speciale i kunst og robotter.

Værdifuld viden om interaktion med robotter                                                   

I projektet har forskerne et tæt samarbejde med den professionelle kunstner Valeria Rizzo om at gøre robotten mere kunstnerisk. Deltagerne i Kulturvitaminer følger således maleworkshops i Rizzos studie og kan derefter trække på disse erfaringer på tegneworkshops med robotten.

- Når vi kigger på robotterne i mere naturlige omgivelser end et laboratorium, får vi værdifuld information om, hvordan mennesker og robotter interagerer for eksempel i forhold til turtagning i samtalen. På den måde kan vi forbedre robotterne og gøre dem mere interaktive ud fra den feedback, vi får, siger Elizabeth Jochum.

Et ønske om at bruge robotter i flere sammenhænge

Tegnearmen har været brugt før. I en anden undersøgelse installerede Elizabeth Jochum sammen med et internationalt forskerteam robotarmen på et australsk hospital. Her blev den programmeret, så den kunne tegne portrætter som et tilbud til patienter, der var under genoptræning på hospitalet. Da patienterne blev spurgt om, hvad de syntes om oplevelsen, viste det sig, at alle, der deltog i eksperimentet, fik et positivt udbytte, blandt andet fordi oplevelsen satte gang i snakken med andre, var sjov og gav noget at lave under hospitalsopholdet.

- Vi kan ikke lade ingeniørerne alene om at udvikle robotter, for de tager ikke menneskerne i betragtning. Vi er nødt til at arbejde sammen på tværs af fakulteter. Det er i tværdisciplinære samarbejder, at de største opfindelser sker, understreger Elizabeth Jochum, som i fremtiden ønsker at få kunstneriske robotter ud i mange flere sammenhænge. Ofte er robotter på museer for eksempel gemt bag glas, men forskerne har allerede sat tegnerobotten i gang med helt nye opgaver. F.eks. programmerede forskerne robotten, så den kunne omsætte en dansers bevægelser til en tegning. Ved en anden lejlighed samarbejde HEART-teamet med Danmarks Tekniske Museum om en interaktiv udstilling, hvor børn og familier fik lov at prøve at tegne med robotten. Forskerne havde udviklet et brugerinterface, så museets medarbejdere ikke behøver at være programmører for at bruge robotten. Det er dermed blevet meget nemmere at inddrage robotten i interaktive udstillinger.

Fakta:

- Forskningsprojektet HEART er støttet af Helsefonden og løber til 2022.
- Læs mere om Nordjysk Center for Kultur og Sundhed
- Læs en artikel om Aalborg Kommunes Kulturvitamin-projekt
 

For yderligere information Kontakt:

Elizabeth Jochum, tlf.: 9940 7390, e-mail: jochum@hum.aau.dk

(Foto: Kunstner Valeria Rizzo afholder som led i forskningsprojektet maleworkshops)

Casehistorier

Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet | Aalborg Universitet | Fibigerstræde 5 | 9220 Aalborg Øst
Telefon: 9940 9940 | ssh@aau.dk | CVR nummer: 29102384 | EAN nummer: 5798000420595